Hvad er ridefysioterapi?
Ridefysioterapi er en form for fysioterapi, hvor heste indgår som behandlingsredskab.
Ridefysioterapi anvender de tredimensionelle bevægelser fra hesten under skridtgang som det primære element i behandlingen.
Ved hjælp af hestens bevægemønstre trænes patientens egne bevægemønstre, posturale kontrol, balance og muskelstyrke.
Effekten af ridefysioterapi ses særligt på nedsat balance, nedsat gangfunktion, koordination, spasticitet, ligevægtsfornemmelse og kropsholdning.
Ridefysioterapi kan desuden anvendes til sansemotorisk og psykomotorisk træning samt til kontrakturforebyggelse og -behandling.
Ridefysioterapi udføres efter lægehenvisning og foregår som holdtræning på rideskoler og rideklubber, der er godkendte af regionen/kommunerne.